Fakta om negle

Dine naturnegle er lavet af keratin-celler, som er runde og hvide. Under deres rejse frem til de er en negleplade bliver de presset flade og gennemsigtige. Med sig har de naturlige olier og fugt.

For at passe så godt på dine naturnegle bør du dagligt bruge negleolie og en neglebåndscreme, der virker som en shampoo og balsam til neglen. Olien er så fin i molekylestrukturen, at den trænger igennem neglen og ned hvor neglecellerne bliver dannet. Da ingredienserne minder utrolig meget om neglens egne olier, optages de hurtigt.

Du bør derudover ikke klippe dine negle, men blot file dem. Og ingen metalgenstande til at rense med under neglen – kun en neglebørste, ellers flytter du din egen neglegrænse og perforere let den underliggende beskyttelses barriere.

Mange kvinder tror, at deres negle bliver ødelagte af at bære kunstige negle, men der er ikke sandt. Det er i de fleste tilfælde forkert aftagning, som ødelægger neglen og derfor skal du altid få dem taget af professionelt.

Hvad er Gel-polish.

Her er lidt information om, hvad det gel-polish er, og hvordan det anvendes.

Gel-polish / shellack er kort fortalt en blanding mellem neglelak og gelé og det er den helt perfekte løsning til at få flotte negle.

Det er nemt og hurtigt som lak, men med den lange holdbarhed nærmer det sig geleneglen. Produktet kan bruges både på kunstige negle og på den naturlige negl.

Afhængig af hvad man laver til dagligt, og hvor meget man piller i sine negle skal man regne med 14 dages flot lakering. Gel-polish har også den flotte glans som geleneglen har.

Når gel-polishén ikke længere er pæn, skal den helt af og behandlingen kan gentages. Nogle klinikker tilbyder at fjerne den, så det bliver gjort på en ordenlig måde så neglen ikke skades.

Det er også muligt at få behandlingen på fødderne og her holder det typisk meget længere.

Der er mulighed for at få den kendte franske lakering, og herudover er der et hav af farver, glimre, sten, så det er kun fantasien der sætter grænser for neglenes udseende.

Det bedste ved gel-polish er, at neglene er helt tørre når behandlingen er færdig. Dine negle hærdes nemlig med UV-lys, så de er “klar til brug” før du forlader klinikken.

Derved slipper du for at lave de typiske skader, som ved den almindelige lakering.

Gele negle

Gele neglen kan være med til at styrke din naturlige negl, og give dig en mere holdbar løsning. Den er god, hvis du ønsker at forlænge dine negle. En gele negl er meget stærkere end den naturlige negl, men den er samtidig utroligt fleksibel. Det betyder, at den får et meget naturligt look. Geleneglen er altså en god og holdbar løsning. Du kan vælge mellem den helt klassiske naturlige negl, eller en negl med den populære franske kant, eller hvad fantasien byder, der er ingen grænser for hvad der kan laves.